Program

25.3.2020

PIANO DAYS COPENHAGEN 2020


DAG 1 @ BOBUSKA - TILFÆLDETS HAVE

Indfølte kompositioner mellem klassisk og minimalisme


NATHAN SHUBERT (CAN)

DERKALAVIER (DE)


NATHAN SHUBERT
Nathan Shubert er pianist og komponist bosat i Vancouver, Canada. Med inspiration fra Nils Frahm og Erik Satie samt optagelser foretaget på lange rejser hen over Nord America og Europa, skriver Shubert engageret og indfølt moderne klassisk musik, der blander en tilbageholdt energi og et unikt øre for skønhed. Shuberts værker er små instrumentale stykker der benytter sig både af harmonisk opfindsomhed og klaverets små mekaniske lyde til at skabe en dybt personlig men også genkendelig stemning.


http://nathanshubert.com/


DERKALAVIER
Bag kunstnernavnet derkalavier gemmer sig den tyske pianist Samuel Brözel. Han er noget af en kamalæon, idet han både er en talentfuld pianist der har studeret jazz i 13 år, men samtidig producerer han også hip hop tracks til rappere i både Tyskland og i Asien. I 2017 udgav han sit solo klaver debut "Phospene". Det er indfølte kompositioner og improvisationer der går lige i hjertet og inviterer lytteren til at lukke øjnene og lade tankerne vandre frit.


https://derkalavier.de/


Koncertstart: 20:00
Tickets: 80 DKK


Bobuska - tilfældets have

Linnésgade 24

1361 København


Facebook event



27.3.2020

PIANO DAYS COPENHAGEN 2020


DAG 2 @ BRØNSHØJ VANDTÅRN

Elektroakustisk aften i unik rumakustik med visuals af Max Morris


THOMAS KUDELA & TRI MINH (DE/VN/DK)

GHOST FLUTE & DICE (DK)

SUNE TB NIELSEN (DK)


THOMAS KUDELA & TRI MINH

Piano Days Copenhagen 2020 er stolte af at kunne præsentere den helt nye duo bestående af Tri Minh (læs særskilt biografi længere nede) og Thomas Kudela. De har netop været på turné sammen i Vietnam, hvor de spillede hver sin solokoncert. Som duo laver de elektroakustisk musik, hvor Kudelas klaverspil manipuleres live af Tri Minhs elektroniske setup. 

Kudela har tidligere turneret og udgivet to plader under navnet Sternlumen - senest albummet Nørrebro Nights. Kudelas musikalske univers placerer sig et eller sted imellem jazz, minimalisme og improviseret klassisk musik. Dette univers udvides nu med Tri Minhs elektroniske effekter og præsenteres i vandtårnets fantastiske akustik.


http://sternlumen.com/

Tri Minh Facebook


GHOST FLUTE & DICE
Ghost Flute & Dice er et elektroakustisk klaverprojekt af Mikkel Almholt. Almholt prøver at tappe ind i selve klaverinstrumentets verden af støbejern, træ, snore, fjedre og filt. Ved at komme ting ned mellem strengene og kombinere det med et arsenal af digitale effekter bliver der tvunget nye lyde ud af det gamle instrument. Det er de mekaniske og dissonantiske sider af klaveret der fremhæves og sættes sammen til en skiftevis yndefuld og grotesk musik.


http://ghostflutedice.com/


SUNE TB NIELSEN
Sune Nielsen arbejder konceptuelt med lyd og bevæger sig helst i de hvide pletter på landkortet. Hans kunstneriske fokus er på det erkendelsesmæssige, med værker der ofte undersøger perception og fænomener udenfor sansningens område. Nielsen har en meget eksperimenterende tilgang til musik og har i sine værker bl.a. brugt: tonegeneratorer, elektricitet, radiomodtagere, spolebåndoptager, spøgelses-detektorer mm. Ved Piano Days Copenhagen præsenterer Nielsen musik for motor og klaver.


HUSK: Venue er ikke opvarmet - kom i varmt tøj


Koncertstart: 20:00
Tickets: 80 DKK


Brønshøj Vandtårn

Brønshøjvej 29

2700 København


Facebook event



28.3.2020

PIANO DAYS COPENHAGEN 2020


DAG 3 @ KONCERTKIRKEN

Rock på cembalo og andre genre-symbioser


JOMI MASSAGE (DK)

MAKIKO HIRABAYASHI (JP)

TRI MINH (VN)

EA WIM (DK)


JOMI MASSAGE
Jomi Massage er den eksperimenterende vokalist, guitarist og pianist Signe Høirup Wille-Jørgensen. Hun er en sand naturkraft på den danske kunstscene. Bare inden for det seneste år har hun turneret med sit rockband Speaker Bite Me, lavet musik til biografhittet Ditte og Louise, været en del af et performance-kunst projekt og udgivet en bog. Hun har blandt andet spillet på Roskilde Festival 6 gange og været nomineret til Steppeulvs-prisen ikke mindre end fire gange. Specielt til Piano Days Copenhagen har hun arrangeret sine sange for det italienske renæssance instrument, cembaloet.


Jomi Massage Facebook

MAKIKO HIRABAYASHI
Makiko Hirabayashi er født i Tokyo og startede med at spille klaver som 4-årig. Hun har siden boet i Hong Kong, studeret i Boston og er nu bosat i København. Denne multikulturelle baggrund genlyder i hendes musik der blander elementer fra jazz, klassisk, asiatisk musik og en nordisk tone. Alt sammen kombineret til en spændende og medrivende musik der er helt hendes egen. Hirabayashi er jazz pianist af international karakter og turnerer verden rundt med sin trio med Marilyn Mazur og Klavs Hovman.


http://makiko.dk/


TRI MINH
Tri Minh er oprindelig fra Vietnam og startede sin karriere som pianist i jazzbands på spillestederne i Hanoi. I slutningen af 90erne begyndte Tri Minh at eksperimentere med elektronisk musik og kom hurtigt til at samarbejde med internationale kunstnere som Mouse on Mars og Scanner. Nu er Tri Minh bosat i Danmark og arbejder primært med sampling - både af sine egne lyde og kompositioner men også traditionel Vietnamesisk musik.


Tri Minh Facebook


EA WIM
Ea Wim er en kunstner helt uden filter. Hun tager dig ind i et univers der blander klassisk og folkemusik til en form for melodiøs nordisk indie. Hendes sørgmodige sange virker som om man har taget den danske nationalsang og revet den i tusind stykker for så desperat at sætte det sammen igen. I 2018 udgav hun sin debut-EP "Nøgne Sjæl, Sande Menneske", som hun siden har turneret med i en form for musikdramatisk koncert.


http://www.eawim.com/


Koncertstart 20:00
Tickets: 100 DKK / Stud. 50 DKK


Koncertkirken

Blågårds Plads 6A

2200 København


Facebook event



PIANO DAYS COPENHAGEN 2020 støttes af Snyk, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Solistforbund, DMF, Københavns Kommune, Koncertkirken, Brønshøj Vandtårn, Bobuska og Noisy Beehive